<

TITAN på sporet

26-02-2019 - 07:37

TITAN Containers støtter Nordsjællands Veterantog

Fotograf © Erik Olsen

TITAN har sponseret en 20’ isoleret container til Nordsjællands Veterantog i Græsted, hvor deres lokomotivværksteder og remiser har til huse, og hvor de også vedligeholder alt det historiske jernbanemateriel. DSB har for nyligt doneret hele deres lager af uvurderlige motorreservedele, som betyder at Nordsjællands Veterantog nu har reservedele til deres flotte gamle diesel lokomotivtog i mange år frem.

 

Den flotte donation fra DSB betød imidlertid, at der opstod et opbevaringsproblem og specielt de ædle motordele skal opbevares rigtigt, så de ikke går til. TITAN fik en venlig henvendelse fra Nordsjælland Veterantog om sponsering af en container, og da TITAN’s ejer selv er inkarneret lokomotiv entusiast,  faldt henvendelsen på rette sted.

 

Hvert år køres med mere end 50.000 gæster i de flotte gamle lokomotiver. En spændende og anerledes udflugt både for private og firmaer. Læs mere om Veterantoget på deres hjemmeside.

 

TITAN ønsker Nordsjælland Veterantog held og lykke med deres spændende projekter.

<